Mailsag: Byrådsmedlem klager til Menneskeretsdomstolen over Danmark

RINGKØBING-SKJERN: Byrådsmedlemmet Niels Rasmussen (SF) har søndag sendt en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Han vil have domstolen til at reagere imod, at han i juni 2016 fik læst 78 af sine e-mails af borgmester Iver Enevoldsen (V) og to ledende embedsmænd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det sker efter at Rigsadvokaten har vurderet, at borgmesteren har givet en god begrundelse for sit lovbrud, og han mener endvidere, at det er legalt at gennemse de 78 politiske mails, når de sendes til den samme mailbox, som kommunen også bruger i forbindelse med Niels Rasmussen ansættelse som lærer i Tarm.

Sagens er principiel, fordi Niels Rasmussen ud over at sidde i byrådet også er lærer i kommunen. Og da der netop er tale om den mail, som Niels Rasmussen bruger som lærer, der er blevet læst, har det fået andre byrådsmedlemmer, som er offentligt ansatte, til at frygte, at noget lignende kan over gå dem. Men andre ord: Som kommune er det tilladt at undersøge, om en lærer bryder tavshedspligten ved at undersøge den ansattes mail, men er det også tilladt, hvis det drejer sig om byrådssager?

'Man må skelne'
Rigsadvokanten har afvist at retsforfølge de tre implicerede parter, på trods af, at Rigsadvokaten giver Niels Rasmussen medhold i, at der er sket et brud på brevhemmeligheden.

Og derfor indklager Niels Rasmussen nu ikke bare kommunen for menneskerettighedsdomstolen, men hele staten Danmark:

- Jeg synes det er vigtigt for et demokrati, at vi har nogle klare spilleregler, så folk kan henvende sig til mig, uden at frygte at blive overvåget af en borgmester, siger Niels Rasmussen til dknyt og fortsætter:

- Der er tale om en principiel sag. I den her sag bliver der ikke skelnet mellem læreren Niels Rasmussen og byrådspolitikeren Niels Rasmussen. Men det bliver de simpelthen nødt til at gøre. Som lærer er jeg ansat, og derfor er der i det forhold én politik, som er gældende. Men de regler gælder ikke i mit virke som byrådspolitiker. For regler for politikere skal være vedtaget politisk i byrådet, og der er ikke vedtaget en politik i byrådet, som giver tilladelse til det her, siger Niels Rasmussen til dknyt og slår fast:

- Og jeg ved det har skabt usikkerhed blandt andre offentligt ansatte, som er usikre på, hvad det her betyder for dem. Der kan ikke være forskel på private og offentligt ansatte i politik.

Ikke i andre kommuner
Niels Rasmussen har før sin klage brugt noget tid på at pløje igennem menneskerettighedskonventionen samt en række tidligere afgørelser fra domstolen. Én af de sager, som Niels Rasmussen stødte på i sine undersøgelser af afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen handlede netop om en politiker, som var blevet kigget over skuldrene.

- Der er tale om nogle sager fra udlandet, hvor andre også er blevet kigget over skuldrene i private korrespondencer. Og der har domstolen altså efterfølgende vurderet, at det måtte man ikke. Så der findes eksempler på lignende brud, siger Niels Rasmussen til dknyt.

Samtidigt har han sammenlignet sin sag med andre kommuner. I Randers har administrationen afvist, at en sådan sag kan komme til at foregå i deres kommune overhovedet. og Fredensborg har spurgt Datatilsynet, om det var muligt at se nærmere på en politikers mail i forbindelse med en sag om tavshedspligt. Heller ikke det var tilladt ifølge Datatilsynet.

Han forventer dog ikke, at hans klage munder ud i en dom:

- Når Strasbourg først indhenter yderligere dokumentation og henvender sig til Justitsministeriet med spørgsmål, er der sikkert en eller anden, der forklarer rigsadvokaten, at han ikke skal lave politiske sonderinger i sagerne, men bare holde sig inden for juraens smalle rammer. Herefter må domstolene afgøre, hvad det skal koste at krænke brevhemmeligheden, siger Niels Rasmussen.  

To politianmeldelser
Sagen om de læste e-mails begyndte med et helt almindeligt udbud af bredbånd, som kommunen stod bag. I forbindelse med udbuddet var der en række lukkede punkter på byrådsdagsordenen.

Men da Ringkøbing-Skjern Kommunes onde ånd i fiberbredbåndssammenhæng, teleanalytiker John Strand, ifølge borgmesteren kunne referere fra lukkede møder, rullede sagen. I alt fik otte kommunalbestyrelsesmedlemmer læst mails af borgmesteren og to embedsmænd.

Og en af de otte lokalpolitikere var altså Niels Rasmussen. Han fik derfor mandag 13. juni at vide, at kommunen ønskede at gennemlæse 78 mails fra hans kommunale mailkonto. Et ønske, som Niels Rasmussen afviste med henvisning til, at kommunen i så fald måtte politianmelde ham. Dagen efter var mistanken ovre, fik Niels Rasmussen at vide. Men alligevel valgte Rasmussen om onsdagen at melde borgmesteren og de to embedsmænd.

I januar blev borgmesteren atter en gang politianmeldt i forbindelse med sagen - denne gang af en kommunikationsrådgiver fra internetvirksomheden AirNet.

Men i maj besluttede Statsadvokaten, at henlægge sagen, hvorefter Økonomi- og Indenrigsminister, Simon-Emil Ammitzbøll (LA) i kraftige vendinger kritiserede forløbet – og stillede sig på Niels Rasmussens side:

- Det Simon Emil Ammitzbøll skriver til mig er jo, at hvis der her er tale om et hul i den danske lovgivning, så skal det hul lappes. Derfor vil jeg nu lægge pres på, så der kommer en ændring. Jeg tror, det, der er foregået, er ulovligt, og det bakker rigsadvokaten mig op i, siger Niels Rasmussen til dknyt.

Rigsadvokaten besluttede i juli, at man ikke her ville genoptage efterforskningen, da sagen, på trods af at handlingen var strafbar, ikke var stor nok til at rumme en straffesag.

'Politisk straffeaktion'
Ifølge en pressemeddelelse, som Niels Rasmussen har sendt ud søndag eftermiddag, var borgmester Iver Enevoldsen under konstant pres i sagen om bredbåndsudbuddet, som til sidst blev kendt ulovligt af EU's konkurrencemyndigheder.

I forbindelse med udbuddet stillede Niels Rasmussen en række spørgsmål til sagen. Spørgsmålene blev besvaret på lukkede byrådsmøder og affødte nye spørgsmål fra Niels Rasmussen. Men da elementer fra de lukkede punkter på byrådets dagsorden dukkede op i medierne, blev 78 af Niels Rasmussens mails, som han havde sendt til en teleanalytiker og en journalist altså læst igennem.

- Man sagde ligeud, at man mistænkte mig for at have lækket fra møderne. Men brud på tavshedspligten er omfattet af straffeloven og skal efterforskes af politiet. Jeg har på intet tidspunkt set, hvad der konkret skulle være lækket fra byråd eller økonomiudvalg, hvor jeg slet ikke er medlem, siger Niels Rasmussen og tilføjer, at han er nået til den erkendelse, at 'det hele nok bare var en politisk straffeaktion for at få mig til at tie stille eller finde noget, som de kunne hænge mig op på.'

Og derfor har han altså nu valgt at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg over den danske stat. Det er netop den danske stat, der er under anklage, fordi Rigsadvokaten har afvist at retsforfølge det kommunale trekløver for brud på brevhemmeligheden.